Det moralske aspekt

Det er fejlagtigt flere steder postuleret, at virksomhederne burde have en eller anden moralsk forpligtelse til at holde deres personale uddannet således at de med det samme kan indtræde i en ny stilling indenfor samme fag.

Men strider det ikke imod de basale forudsætninger for at drive forretning. Hvorfor uddanne personalet, så det er attraktivt for en konkurrent at stjæle personalet. Uanset hvor effektivt virksomhedens interne systemer måtte være til at sikre mod videnstab, vil der opstå et vakuum af en eller anden størrelse, når en medarbejder rejser. Det tab, som dette vakuum måtte medføre, vil altid være større end det tab, der kunne opstå ved at personalet ikke er helt opdateret.

Det eneste virkemiddel en virksomhed kan have som beskyttet mod at deres medarbejdere bliver headhuntet til en konkurrerende virksomhed er at holde personalet uddannet på et lavere niveau end markedet. Desuden må en virksomhed skelne til, hvordan det samfund, virksomheden er en del af, griber opgaven med at opkvalificere de arbejdsledige an.

Hvis det omkringliggende samfund har programmer for de arbejdsledige og virksomheden gennem sit beskatning bidrager til samfundets opkvalificering af denne befolkningsgruppe, bør virksomheden overlade opgaven med uddannelse og efteruddannelse til samfundet. Det er ikke et tegn på manglende moral, hvis en virksomhed ikke efteruddanner sine ansatte, men derimod en sundt tegn på at den fri konkurrence fungerer.

Udefra kommende behov

Der kan dog opstå situationer, hvor en virksomhed har fået investeret i en teknologi, som man ikke honorere med det vidensniveau, som findes i virksomheden.

For at vurdere om det kan betale sig at opgradere den eksisterende arbejdskraft eller erstatte den med ny udefra, må man ty til en ROI-model (Return of investment). Der findes flere modeller og problemet med mange af dem, er at en del af faktorerne hviler på et skøn. Man kan således have svært ved at estimere en indtægt ved en given investering inden at man foretager den og først efter nogen tid kan få et resultat af om en given investering har givet overskud eller underskud.

Især er ROI-modeller svære at anvende i IT-afdelinger. Der er dog følgende modeller, som kan anvendes.

Model 1 foretager en simpel beregning ud fra en afsat budgetgrænse som er internationalt udbredt. Dog varierer grundtaksten pr. medarbejder pr. dag fra $4 til $5. Et kursus til 10.000 kr. vil efter denne model være tjent ind efter et år.

En anden udbredt model er at veje sparede timer internt, såvel som eksternt op imod kursusprisen. For at udregne den interne timepris bør man tage i betragtning at en professionel IT-medarbejder, som er loyal mod sin virksomhed arbejder ca. 45-50 timer pr. uge. Man bør derfor basere den interne timepris på ca. 200 timer om måneden i nominel arbejdstid.

I efter denne model vil et kursus, som koster 10.000 kr. og som sparer 10 timer internt være tjent ind efter ca. 1 år, hvis timeprisen internt ligger på 150 kr. hvilket den bør være, medmindre at virksomheden har ansat sine folk for dyrt.

ROI-modellerne kan nu anvendes til at kalkulere på om det kan betale sig efteruddannelse den eksisterende personalegruppe eller erstatte personalegruppen med nye.