Skuffelse over afkommet

Når de fleste får børn, så glædes de over deres lille ny.

Og der pukles i de små hjem for at skaffe den nytilkomne det bedste liv. Belært af tidligere generationers erfaringer ved vi godt at karaktererne kan række nok så godt, men er økonomien ikke til det, så er der ingen uddannelse at få. Det er forældrenes økonomiske formåen der skal bringe junior igennem en længere studium. Det er en opgave for familien - ikke samfundet - at bryde den sociale arv. Det har 30 års intensiv, men fejlslagen indsats fra samfundet bevist.

Måske pukles der for hårdt for pludselig får kommunen en opringning om at nu skal junior afhentes, da den såkaldte "Stepford" søn / datter ikke længere kan vises frem for nabolaget.

Mange unge fra velfungerende hjem i krise, Danmarks Radio Viborg, 7. oktober 2007
Forældre er aktive – men for sent, Berlingske Tidende, 8 oktober 2007
 

Kriminalitet

Så er det at samfundet skulle kunne håndtere dette problem lokalt. Hvis der er kriminalitet inde i billedet, så ville det være en lykke for junior at der blev sat en grænse. Til det formål har man i andre lande gode erfaringer med de såkaldte ungdomsdomstole, hvor at jævnaldrene via en høring får klarlagt omstændighederne omkring hvad der er er sket og med udgangspunkt i hvad en voksen ville have fået i straf idømmer en straf afpasset til barnets alder. Her er nogle sider omkring et forslag til, hvordan at det kunne indarbejdes i vores eksisterende system og en artikel om erfaringerne fra udlandet.

Stor succes for børnedomstole, Berlingske Tidende, 8. oktober 2007
Ungdomsdomstolen, forslag stillet på retsreformnu.dk

Vi må erkende at vi i dag har en gruppe, som dækker sig i ly af den kriminelle lavalder og de får tid til at oparbejde en masse erfaring i et liv som kriminel, men de bliver også fanget i deres nye rolle. Her kunne en dom sætte et værdigt punktum, hvor de bliver hørt og de får en sat en grænse som mange børn egentlig gerne ville have haft fra forældre og samfund forinden.

Luften skal renses og det gør den ved at den unge sættes til at følge en dagsplan med skole, arbejde og noget samtale, så de kan hjælpes til at finde ud af hvad de gerne vil stå for og hvordan de kommer derhen. Her er en opdateret udgave et det forslag til et dagbehandlingsprogram for målgruppen af unge under 15 år.

RRN-program, forslag stillet på retsreformnu.dk

Teenage-årene - en sygdom?

Men der er også problemer i de små hjem, som ikke omfatter kriminalitet. Det er problemer som depression, lav selvværd, stof- eller alkoholmisbrug eller blot almindelige teenage-problemer, som klinisk har betegnelsen  "Oppositional defiant disorder". Dvs. at selve opvæksten nu er en sygdom, som fagkundskaben så hjertelig vil kurere mod betaling. Her i landet af de utrolig mange døgninstitutioner, som tager unger startende fra 20.000 kr. om måneden til det ti-dobbelte. I USA, hvor at man har kendt til denne dybe kløft i mange år, kan forældrene ringe til private firmaer, som tilbyder at fjerne ungen direkte fra sengen i håndjern for at returnerer ungen, når genopdragelsen er overstået.

De amerikanske forældre vil ikke røre en finger og det er så nemt at udstille dem som værende uvidende og verdensfjerne, men er vi i lyset af den seneste udvikling meget bedre selv?

Er der ikke gået for meget indgang til eget afsnit af parcelhuset? Hvorfor kan forældre blive forskrækkede over:

1) Chat og SMS, som basalt set er små gule lapper i elektronisk form?
2) At ungen drikker en bajer, når vi selv for ikke så mange år siden (20), blev syge af æggesnaps, kørte på boret knallert og plukkede blommer som hang i skellet og et par centi(meter) over?
3) Sneg os ud af huset til havnefest ved kanalen, hvor at vi spillede hasard med 5 kroner?

Der er tekniske løsninger, så man kan følge med i den elektroniske del. Det er tilladt at ringe og sige at man kommer kl. X, så det ikke er ungen der ringer den anden vej for at blive hentet og dermed stiller dagsordenen. Hvis sodavandsdiskoteket er for unge over 12, så er forælderen også over 12 og må derfor gerne sætte sig ned ved baren og drikke en cola inden at det går hjemad. Det er også tilladt at følge den gamle danske tradition med alkoholintroduktion i forbindelse med konfirmationen og klare hvilke retter, som kræver hvidvin og hvilke som kræver rødvin, samt en kort reprimande om at drinks alias alkohol sodavand hører til sidst på aftenen, samt at de drikkes af glas, så barnet kan lære at dække både middagsbordet og kaffebordet ordentlig. Det er kort sagt kultur, som børnene skal lære så de ikke bliver opkast, men Rottehullet fra den gamle danske filmskat om igen.

Der er kun en part, som kan lære et barn denne del af danske kulturskat. Det er forældrene og det kræver indblanding.

Indrømmet, dengang brød jeg mig ikke om at der blev snaget og snakket forældrene imellem i den lille provinsby og engang imellem dukkede der mærkelige ting op under en uvarslet oprydning på værelset, som fortalte noget om den mere intime del af privatsfæren, men hvem er det egentlig som betaler regningen i huset og som derfor har ansvaret for at lave vedtægter for husholdningen.

Diagnosen Oppositional defiant disorder - Wikipedia.
Syge diagnoser, Bladet Sygeplejersken
Teenage-transport firmaer, Fornits Wiki.
Få bortført dit barn for 1.800 dollar, Berlingske Tidende, 25. februar 2005

Når det så er gået galt

Ja, sagsbehandlerens første indfald er at den unge trænger til nye græsgange og det er helt rigtigt at nogle unge er kørt fast, da de ikke får modspil i hjemmet. Den traditionelle løsning, som har virket i generationer, er efterskolerne. Jeg har leveret computere til socialforvaltninger, opholdssteder og skoler i årene 1986 - 93 og nogle gange er jeg faldet i snak med personalet. Det er den billigste løsning at sende unge med problemer på efterskoler. For en del vil det faktisk virke, da de har råbt på grænser og det får de på efterskolerne. Udsmidningsprocenter på over 33 % viser at der er grænser. De, som får gavn af opholdet, bliver de stilfærdige og stille voksne - de såkaldte fodtudser, som erhvervslivet har brug for til at passe rutinearbejde.

Men der er også alle dem, som de ikke virker for og dem bliver der flere af, for efterskolerne vil have en ny kundegruppe. De vil ikke tage deres del af det sociale ansvar. De vil have de danske unge til at være lige så rodløse, som unge i England og USA, der ikke er trofast mod deres hjemstavn og gladelig flytter 50-100 km efter et job. Og det sker på trods af at en af de største aktører i Dansk Erhvervsliv har erkendt af nutidens unge ikke er til kostskolelivet.

Mærsk lukker søfartsskolen i Svendborg, DR Fyn, 2. oktober 2007

En anden ikke væsentlig grund til at efterskolerne er førstevalg for socialmedarbejderne er prisen. En døgninstitution koster mellem 20.000 og 200.000 pr. måned afhængig af behovet. Her må det offentlige være hård. Hvis efterskolerne ikke vil tage socialt ansvar, så må staten skære i tilskuddet, så de er 100 % ligestillet økonomisk pr. elev i forhold til 10. klasserne. Der skal ikke være en øre mere, hvis de ikke vil udfylde deres traditionelle placering med hensyn til genopretning af de unge.

Kassetænkning

Hvem betaler hvad? Ja, det er aldrig sjovt at skulle debattere om regningen efter at måltidet er spist. I forhold til når de unge skal afsone på en institution, så oplever en del at de stort set aldrig kommer til den egentlige afsoning på en institution, for de bliver siddende i arresten indtil at kommunen finder pengene og det kan godt vise sig at være ensbetydende med at være den fulde straf. Det er en god ordning for kommunerne, men ikke for barnet og ikke for staten, som betaler for dette husly.

Her må politikerne gribe ind. De ved godt at kommunerne spekulerer i dette. De ved også at de unge i fængslerne ud over at skulle bukke sig ned efter sæbe også får en fin uddannelse i kriminalitet af de ældre og garvede voksne indsatte i fængslerne. Ud over at det i sidste ende udmønter sig i at vi bryder internationale konventioner, så sender vi også en regning til os selv, når de unge vender tilbage som voksen kriminel.

Unge må vente længe på afsoning, Danmarks Radio, 23. september 2007